ErhvervsTerapeut ®

Assertionstræning

En psykologisk behandlingsmetode, der har til formål at styrke klientens selvtillid og sociale færdigheder. En metode der ofte anvendes i forbindelse med rollespil, hvor klienten sættes i en kunstigt skabt situation med størst mulig lighed med virkeligheden, for at afprøve og udvikle sin adfærd, kommunikation og grænsesætning.

Klientens adfærd bearbejdes i et program, der skræddersys efter dennes ønsker, der dog også skal accepteres af terapeuten. Træningen går frem med stigende sværhedsgrad og efterfølgende afprøver klienten den nye adfærd i ægte situationer. De positive konsekvenser heraf, vedligeholder den nye adfærd.

Assertionsteorien er altså hentet fra adfærdspsykologien. Den bygger på en forståelse af, at vores adfærd påvirker mennesker omkring os og de systemer eller sociale relationer vi færdes i. Gennem assertionstræning lærer du metoder til, hvordan du selv kan ændre på tingene. Ved anvendelse af enkle teknikker kan du styrke din personlighed. Lærer at stole på dig selv og din egen evne til at styre dit liv og blive mindre afhængige af andre mennesker.

Der findes ikke et godt og dækkende dansk ord, som kan give betydningen af at være assertiv. Umiddelbart oversat betyder begrebet "at være påståelig og selvsikker", "at insistere på". Nogle vil mene, at assertiv adfærd er ensbetydende med at være vanskelig, men det er en ganske fejlagtig konklusion. Ordet dækker nemlig over, hvordan vi har det indeni samt vores værdier. Så at arbejde med at være assertiv betyder at arbejde med sig selv, sin kommunikation, sit selvværd samt sit menneskesyn.

At optræde assertiv muliggør at du kan være ærlig om hvad du mener. Du kan optræde åbent og fair samt opmuntre andre til at være ligesådan - som voksne, der behandler hinanden med respekt og ligeværdighed. Det vigtigste mål i assertionstræningen er nemlig, at bevare og øge egen og andres selvfølelse og selvværd.

Adfærdsstile og måder at reagere på

I forhold til assertionstræning ses der tre adfærdsstile, som vi alle kan reagere med. Nogle har en tendens til at reagere forholdsvist submissivt eller aggressivt og kan med fordel træne at blive mere assertive. Nedenfor kan du læse mere om hvad der kendetegner de tre stile. De er beskrevet meget direkte og farverige, for at skabe synlighed, ikke for at krænke. I praksis er der selvfølgelig tale om gradbøjninger.

Submissiv adfærd: Du tillader andre at vælge for dig samt at bestemme dine følelser og selvopfattelse. Du handler undvigende og tillader andre at træde på dine rettigheder, så dine egne grænser overskrides. Du taler nedsættende om sig selv og har svært ved at tage imod komplimenter. Du har svært ved at træffe beslutninger og undgår at tage ansvar for valg. Du er indirekte, selvbenægtende og retfærdiggør ofte din adfærd. Du handler ikke ud fra din ret til at sige nej, undskylder meget og overvældende. Føler typisk frygt, ængstelse, depression, træthed og nervøsitet. Du er tilbøjelig til at snakke om andre mennesker, fordi det er så svært at tale til og med andre. Følelsesmæssige temperament er under middel og følelser udtrykkes ikke verbalt. Vinder/taber situationer ender ofte med, at du bliver taberen.

Underliggende (værdi) trossystem: Alle skal gøres tilpas - undtagen mig. Hvis de andre har det godt, så har jeg det også godt. Jeg er ikke ok, du er ok.

Non-verbal kommunikation: Sammensunket kropsholdning, hændervriden og afdæmpet, tøvende usikker stemmeføring, undvigende blik, skjuler dele af kroppen, har fx hånden over munden, armene krydset beskyttende over brystet. Vejrtrækning til øverste del af brystet.

Verbal kommunikation: Anvender 'man', kun få jeg-sætninger, fyldord som bare, ligesom... Stiller spørgsmål, for at finde ud af, hvad andre vil have og er afventende.

Den verbale udtryksmåde er oftest undskyldende: "Det gør skam ikke noget...", " Hvis du ikke har noget imod det...", "Hvis bare...", " Æh, øh, undskyld...". Vender følelser og spændinger indad, hjælpeløs, en nitte, vrede på dig selv. Muskelspændinger sætter sig forskellige steder i kroppen, kan blive som en betændt byld, martyr.

Andres syn på dig: Mistro Der ligger noget bag. Ingen respekt. Opleves som ligeglad eller uengageret. Tapper alle for energi.

Aggressiv adfærd: Du vælger for andre og din adfærd er direkte. Du er selvhævdende til det taktløse. Du invaderer grænserne til andres rettigheder. Har mistillid til andre. Taler nedsættende og i munden på andre. Puster dig op ved at forklejne andres meninger, værdier og evner. Triumferer selvtilfreds, når andre laver fejl og dumheder. Fastholder egne rettigheder, men uden at tillade at andre også har samme rettigheder. Du oplever, at du bestemmer andres følelser. Følelsesmæssige temperament er over middel og følelser udtrykkes verbalt og direkte. Du ender som regel med at vinder samt at får ret.

Underliggende (værdi) trossystem: Andre skal nedgøres for at jeg kan have det godt. "Hvis de andre bare..., så ville jeg kunne...". Jeg er ok, du er ikke ok.

Non-verbal kommunikation: Pegen, løftet pegefinger, hænder i siden og fremadlænende kropsholdning, stirrende øjne, taler hurtigt, uafbrudt og afbryder, skubber hagen frem, armene krydset for at holde afstand, hvide knoer, meget bestemt tone, høj stemme, kort vejrtrækning. Muskelspændinger i forskellige steder af kroppen.

Verbal kommunikation: Overvældende mange "vi" eller "jeg-sætninger". Anklagende form. Stiller truende spørgsmål, krav eller direktiver. Forvrider fakta og meninger. Anvender udtryk som: " Det er latterligt...", " Hvor tåbeligt...", " Du gør aldrig...", " Du prøver altid...". Vender følelser og spændinger udad og ofte i form af upassende vrede, kolde, sårende og ydmygende bemærkninger.

Andres syn på dig: Hævnlystne - "Hun kan bare vente."

Assertiv adfærd: Du vælger for dig selv og fastholder din ret til at holder på dine basale rettigheder uden at skade andres. Du tager ansvar for, hvad du føler og hvordan du handler. Din adfærd er direkte og selvrespekterende. Du ser grænsen mellem egne og andres rettigheder og stabiliserer disse. Du accepterer både positive og negative sider hos sig selv og andre. Du er i stand til at synliggøre egne ønsker og behov. Er selvreflekterende. Følelserne bestemmes af situationen, de erkendes og bearbejdes, situationen ses i øjnene. Tabe/vinde situationer vendes til vinde/vinde situationer.

Underliggende (værdi) trossystem: Jeg er ansvarlig for mig selv, og medansvarlig for den sammenhæng jeg er i. Jeg går efter bolden, ikke manden. Jeg er ok og du er ok.

Non-verbal kommunikation kendetegnes ved en rolig bestemt stemme, naturlig og behagelig kropsholdning, rolig blik, åbne bevægelser, hovedet løftet. Ligevægt og harmoni. God vejrtrækning ned i ryg og mave.

Verbal kommunikation omfatter klare, korte og fyldige udsagn. Differentieringen mellem sandheder, meninger og råd. Ingen 'skulle' og 'burde'. Giver konstruktiv kritik. Benytter personligt udtryk som: "Jeg vil gerne...", " Jeg ønsker...", " Jeg tænker...", " Hvad mener du...". Følelsesmæssige spændinger og verbale udtryksformer holdes inden for et normalt og konstruktivt niveau. Er tillidsfuld, værdifuld, og udtrykker følelser.

Andres syn på dig: Tillidsfuld – ”Vi ved, hvor vi har dig”

Forskellige assertionsmåder

Den assertive adfærd kan den ekserceres på fem måder:

1. Generel assertion omfatter adfærd, hvor du kort og godt udtrykker dine rettighed uden brug af andre sociale færdigheder.

2. Indfølende assertion er udtryk for, en indføling i en anden person samtidigt med, at du udtrykker dine egen rettigheder og følelser.

3. Stigende assertion, vil sige, at du starter med en almindelig venlig assertiv adfærd som optrappes til en mere kort og bestemt adfærd, uden at blive aggressiv. Den stigende assertion kan fx gå fra at være indfølende assertion til en generel assertion.

4. Konfronterende assertion bruges, når nogen har lovet noget, gør noget eller undladt at have gjort noget.

5. Jeg-assertion er en form, hvor det assertive element i adfærden udtrykkes ved brug af 'Jeg' i den verbale kommunikation. Jeg-formen er især anvendelig, når du skal udtrykke negative følelser.

Jeg-budskaber er et udsagn, som beskriver:

- dig ærligt og virkeligt samt klart og forståeligt.

- hvad du føler indeni samt hvordan du påvirkes af andres kommunikation og adfærd.

Og et Jeg-udsagn fokuserer på dine:

- behov og ønsker.

- følelser og bekymringer.

Selvværd, selvfølelse og rettigheder

Selvfølelsen, det at kunne mærke sig selv og det at føle sig ok samtidig med at man også oplever den anden part som ok, er kernen i hele vor eksistens samt væsentlig for at vi kan leve frit i samspil med andre mennesker. Et menneske, der ikke tror på sig selv, vil have meget vanskeligt ved at forsvare sine personlige rettigheder og svært ved at udøve og fastholde selvværdshandlinger, d.v.s. handlinger som medfører en følelse af personlig værd og succes. Når vi tvivler på eget værd, fører det til usikker adfærd, som igen fører til forøget uro og angst samt andre forstyrrende tanker og følelser. Når vi tror på eget værd, fører det til større selvfølelse og sikker adfærd, som igen giver forøget værd samt mindsker uro og angst.

Hvis du føler behov for at øge dit selvværd kan du med fordel lytte mere til dig selv - dit sand selv, dit indre barn og din indre omsorgsfulde forældre - din krop, følelser og tanker. Forsøg at undgå negativ selvtale, selvkritik, selvbebrejdelse og selvfordømmelse samt at sammenligne dig med andre eller at kritisere, bebrejde, dømme og sladre om andre. Fokuser på dine ressourcer og tidligere succeser. Fokuser mere på proces end resultater og perfektionisme. Gør det bedste du kan, accepter at du har gjort det kunne og glæd dig over dine fremskridt, feedback og læring. Så længe du er venlig og kærlig mod dig selv samt taler pænt til dig selv, kan du med mod og håb søge efter at lære mere om dig selv. Fordi du ejer dig selv, kan du også blive fortrolig med dig selv. Kun du alene kan gøre arbejdet. Du er jo dig og du er ok. Vi kan alle fejle, men det gøre os ikke til en fejl. Det er vigtigt at du søger at anerkende og bekræfte dig selv.

Endeligt, husk dine personlige rettigheder, eksempelvis har du ret til at:

- sige NEJ og afvise krav, uden begrundelse, undskyldning eller føle dig forkert.

- tage fejl og tage ansvaret for det.

- bestemme over dig selv og dine handlinger.

- ændre mening og tage ansvaret herfor. Der står ikke skrevet, hvad du bør.

- at der bliver lyttet til dig og at blive taget alvorligt.

- bede om det du ønsker, uden at føle skam eller at blive latterliggjort.

- udtale dig, også selv om du er helt uenig med resten af forsamlingen.

- give udtryk for dine følelser, såvel positive som negative.

- bede professionelle eller andre om at hjælpe dig.

- afgøre hvornår og hvordan, du vil forholde dig til andres problemer.

- sige: "Det ved jeg ikke!".

- være uafhængig af andres sympati, før du indleder et samarbejde.

Er du interesseret i at stifte bekendtskab med assertion samt at udvikle din selvfølelse, er du velkommen til at ringe og stille spørgsmål samt at bestille en tid.

Copyright © all rights reserved ErhvervsTerapeut®