ErhvervsTerapeut ®

Kognition / kognitiv psykoterapi

Ordet kognition kommer via engelsk cognition, fra latin cognitio (opfattelse, forståelse, indlæring og viden), afledt af at cognoscere (at lære, erkende og forstå). Kognition handler altså om evnen til tilegnelse af viden eller indsigt gennem tænkning, undersøgelse, erfaring o.l. I daglig tale forstår og bruger vi ordet kognition(er) om det at tænke, tænkning og tanker.

Den kognitive psykologi har udgangspunkt i 1960’erne og er en videreføring af den klassiske adfærdspsykologi (menneskets ydre adfærd). Den kognitive psykologi beskæftiger sig således primært med de indre, kognitive processer - fx oplevelse, hukommelse, tænkning og sprog - som noget, der præger den måde vi tolker omverdenen på og som derigennem påvirker vores adfærd.

Spørgsmålet om, hvad tænkning er, hører under filosofien, kognitionsvidenskaben og kognitionspsykologien. Man taler om forskellige typer af tænkning. Kognition omfatter i snæver forstand processer omkring deduktion, induktion, problemløsning og beslutning. Kognition omfatter i bred forstand processer omkring tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens. Det kognitive område handler altså om det, der har med erkendelsesprocesser at gøre og primært de processer der foregår i hjernen.

Kognition kontra emotion og konation

Overfor Kognition står Emotion (følelse og affekt) og Konation (vilje, stræben og handling) i en ældre form for tredeling af bevidsthedens elementer. I dag betragtes kognition, emotion og konation, som aspekter eller elementer, der alle kendetegner mentale aktiviteter. Således at et enkelt element i en stund være dominerende, mens de andre også er til stede - og i næste øjeblik er det et af de andre elementer der dominerende (figur/grund jfr. gestaltpsykologien). Ren erkendelse er således en abstraktion. Der indgår i erkendelsen altid elementer af følelse (fx om det erkendte er interessant eller ligegyldigt) og af stræben (fx om jeg’et opsøger mere om emnet eller forlader det). Der skelnes således mellem logisk-symbolske ’kolde kognition’ og ’varm kognition’, som er præget af følelser og rettet mod handling (konation).

Kognitive skemaer

Den kognitive psykologi (såvel som gestaltpsykologien) forudsætter, at vi som mennesker søger efter en mening i alle de indtryk, vi præsenteres for. Vi ønsker, at verden bliver begribelig for os. Derfor søger vi hele tiden at forklare og rationalisere os frem til en fornuftig sammenhæng i tingene. Det er således via tankens vej, at verden bliver forståelig og overskuelig for os. Vi udvælger, tolker og sammensætter vores oplevelser ud fra vores måde at opfatte på samt vores egen indre logik. Det sker ud fra vores personlige kognitive skemaer neurologiske filtre (jfr. NLP).

Kognitive skemaer er en slags indre, mentale struktur, der på systematisk vis organiserer de erfaringer og indtryk vi gør os. Vi forsøger herved at bringe vores indre forståelse af verden i overensstemmelse med det nye, vi ser og oplever - den ydre verden. Denne ligevægt skabes på to måder. Enten ved at vi bruger tidligere erfaringer til at forstå det nye med - assimilation. Eller ved at vi ændrer gamle erfaringer i overensstemmelse med de nye oplevelser – akkomodation.

Tidligere erfaringer

Vore kognitive skemaer (skemata = kerneantagelser og leveregler = betingede antagelser), som vi tolker oplevelser ud fra, er dannet af tidligere erfaringer, der kan være positive som negative. På dette punkt ligner den kognitive psykologi psykoanalysen, idet at det er indre strukturer der at styre mennesket. Men hvor psykoanalysen tager udgangspunkt i de biologiske drifter, ser den kognitive psykologi vores tankestrukturer som det styrende for vores beslutninger, reaktioner og adfærd.

Vores skemaer er en struktur for, vores selvopfattelse og tankeprocesser, der automatisk (automatiske tanker = daglige tankevirksomhed, der er baseret på vores kerneantagelser og leveregler) træder i kraft, når vi udsættes for en bestemt situation. Nye sansninger og impulser søges forstået ud fra de skemaer, vi allerede har dannet. Vi har desuden forskellige skemaer for forskellige hændelser - som forbereder os på, hvad der kan ske i bestemte situationer. Tankerne og tolkningerne forekommer således automatisk og selvfølgeligt for det enkelte menneske.

Kognition og virkeligheden

At erkendelse er en abstraktion, betyder jfr. kognitivismen, at virkeligheden ikke erkendes direkte gennem sanserne, men indirekte, ved at vi drager slutninger af sanseindtrykkene ud fra almene begreber og viden. Vort billede af virkeligheden er derfor en subjektiv konstruktion, der varierer fra menneske til menneske - hvis sandhed vi aldrig kan være sikre på. Denne ’mentale repræsentation’ af virkeligheden konstrueres netop gennem kognitive komputationer (databehandling), hvor den fattige og fragmenterede information fra sanseorganerne beriges og gøres meningsfuld ved tilførsel af almen viden.

ErhvervsTerapeut®, kognitive cirkler og forandring

Tankerne kan enten gå i en positiv eller en negativ retning samtidig med at de har en tendens til at være selvforstærkende (cirkler). I modsætning til adfærdspsykologien, hvor adfærdsændring skyldes udefrakommende stimuli, mener den kognitive psykologi, at individet ændrer sin adfærd gennem erkendelse og (selv)motivation. Det er dog langtfra altid en enkel proces, at håndtere alene og uden støtte fra fx en psykoterapeut. Nogle gange kræver forandring også at omverdenen (fx chefen, kollegaen, partneren og familien) både støtter individet og selv forandrer sig. Dermed kan der på mange områder og planer opstå modstand mod forandring.

Det er således, at de kognitive strukturer kan stivne og dermed forhindrer, at nye og alternative erfaringer kan indlemmes i skemaet (assimilation/akkomodation), så en adfærdsændring kan finde sted. Som mennesker ændrer vi egentlig sjældent på vores livssituation, men følger blot et flow af rutiner, vaner og ubemærkede handlemønstre. Det er på mange måder hensigtsmæssigt og effektivt. ErhvervsTerapeut® er derfor ikke for en forandring for enhver pris og en forandring blot for forandringens skyld, men nogle gange ændrer vores omgivelser sig eller kravene fra omgivelserne (fx jobbet, partneren eller familien) og så kan vi blive nød til at ændre adfærd for fortsat at få succes. Andre gange forandrer vi og vores ønsker sig gennem vores livscyklus og så bliver vi også nød til at kunne ændre adfærd for at kunne være med os selv og fortsat have succes. Adfærdsændringen er primært det ydre, men det indre (tanke, krop, følelse, tilstande og identitet) skal understøtte denne forandring for, at den kan være stabil og vedvarende. ErhvervsTerapeut® er af den grundlæggende holdning er at vi ikke er vores adfærd, men noget adfærd bliver så stabil og indlejret, at det bliver en del af vores karakterstruktur og billede / selvbillede (identitet). ErhvervsTerapeut® er således også af den holdning, hvis vi ønsker vedvarende forandring, så forudsætter det også en vis forandring i vores opfattelse, tænkning, tilstand og identitet. Vi behøver dog ikke at starte med at ændre vores identitet, vil kan således blot starte med at gøre noget andet end vi plejer, hvis vi ønsker et andet resultat - men hvis vi ønsker noget andet og gør det som vi plejer, så får vi også samme resultat.

Det afslutningstvist kan imidlertid lyde og virke (selvfor)dømmende at kalde vore tanker positive eller negative. For ErhvervsTerapeut® er tankerne hverken positive eller negative - rigtige eller forkerte. De kan derimod være fremmende (PE = Performance Enhancing) eller hindrende (PI = Performance Interfering) for din adfærd og dermed din problemløsning eller målopfyldelse. Det er ErhvervsTerapeut’s mission at støtte dig i at blive bevidst om hvad du ønsker samt hvilke tanker og tankemønstre der kan skabe en ressourcefuld tilstand og en hensigtsmæssig adfærd for at du kan opnå selvregulering, løse dine problemer og nå mål.

Copyright © all rights reserved ErhvervsTerapeut®